Den tyskejede discountkæde Lidl Danmark står over for et skifte på en central ledelsespost.
Efter næsten 25 år i virksomheden har Thorbjørn Liebing besluttet at træde tilbage som finansdirektør ved udgangen af april for at forfølge nye muligheder. Samtidig har virksomheden allerede fundet hans afløser i Martin Kauffner, der siden 2001 har været finansdirektør i Lidl Sverige.