Fødevarestyrelsen har gennemført uanmeldte kontrolbesøg i flere butikker i kæden Stop Spild Lokalt og fundet alvorlige problemer.
Det skriver TV 2.
Kontrollen omfattede syv ud af kædens 35 butikker og blev iværksat efter et tip om uregelmæssigheder. I ét tilfælde i Odense var forholdene så kritiske, at butikken midlertidigt er blevet lukket. Ifølge myndigheden kan flere af de konstaterede forhold i værste fald medføre sygdom hos kunder.