Direktørerne i Dagrofa, DSK og Coop Amba er blandt medunderskriverne, når en bred alliance af forbrugere, lønmodtagere, fødevareproducenter, detailhandel, sundhedsorganisationer og naturorganisationer igen opfordrer en kommende regering til at afskaffe momsen på frugt og grønt.
Fødevarepriserne har været historisk høje, og usikkerheden om energipriserne kan forværre presset på husholdningernes økonomi. Samtidig peger alliancen på, at lavere priser på frugt og grønt kan øge forbruget og bidrage til at forebygge sygdomme.