Mens mange brugsforeninger har kæmpet med underskud - ikke mindst i 2024 - er der andre, som leverer anderledes stabilt.
Det gælder blandt andet nordsjællandske Helsinge Brugsforening med en cirka 5000 kvm stor Kvickly, der er Danmarks næststørste målt på omsætning.
Foreningen hører til blandt de 10 største i Danmark, og den kom ud af 2025 med et driftsresultat på 4,2 millioner kr. Det er det samme som i 2024. Bundlinjen endte på 3,3 millioner kr.