De danske købmænds allerbedste og mest velhavende ven, KFI Erhvervsdrivende Fond, kan føje endnu et rekordår til en efterhånden lang liste over stærke resultater.
Af et nyt regnskab for 2025 fremgår det, at resultatet af den primære drift landede på det højeste niveau nogensinde med 304 millioner kr. - mod 277 millioner kr. i 2024. Begge tal er før værdiregulering af de investeringsejendomme, som er fundamentet for fondens forretning.