23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Tankstationernes salg er faldet i takt med stigende benzinpriser

Priserne på brændstof er steget, og det har umiddelbart fået danskerne til at tanke mindre, siger økonom
Annonce

Salget på landets tankstationer faldt for anden måned i træk fra marts til april.

Det fremgår af en opgørelse over detailsalget fra Danmarks Statistik.

Her fremgår det, at detailsalget inden for branchegruppen "tankstationer med flydende brændstoffer" faldt med 3,7 procent fra marts til april.

Annonce

Prisudviklingen er korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving.

Fra februar til marts faldt salget på tankstationerne 6,6 procent.

Danmarks Statistik påpeger, at faldet kan hænge sammen med usædvanligt høje priser på brændstof.

Samme vurdering kommer fra Kristian Skriver, som er seniorøkonom i Dansk Erhverv.

- De højere brændstofpriser har umiddelbart fået danskerne til at tanke mindre brændstof, skriver han i en kommentar.

Annonce

- Der er naturligvis en tendens til at elbiler fylder en større del af bilbestanden, men det kan næppe forklare hele det bemærkelsesværdige fald i omsætningen hos tankstationerne, lyder det videre.

Krigen i Iran og Irans de facto lukning af Hormuzstrædet har sendt oliepriserne op. Det har fået brændstofpriserne til at stige, hvilket har været med til at sende inflationen op flere steder i verden.

I april lød inflationen i Danmark på 1,4 procent. Her var det ifølge Danmarks Statistik blandt andet prisstigninger på brændstof, som bidrog til stigningen.

Annonce

Det generelle detailsalg faldt 1,8 procent fra marts til april, når man korrigerer for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage.

Faldet sker efter en stigning måneden før, og skal ifølge Danmarks Statistik ses i lyset af, at påskens placering tæt på månedsskiftet kan give en effekt, som det kan være svært at korrigere præcist for.

- Ifølge Kristian Skriver er der ud over på tankstationerne ingen tegn på at forbrugerne holder igen som følge af krigen i Iran og stigende brændstofpriser.

Annonce

Han forventer dog, at det vil ske på sigt, fordi højere brændstofpriser suger købekraft ud af forbrugerne.

Alligevel forventer Kristian Skriver og Dansk Erhverv, at detailsalget fortsat vokser i år. Det skyldes både en stærk dansk økonomi og god økonomi hos danske husholdninger.

- Danskernes privatøkonomi har det grundlæggende fornuftigt. Indkomsterne vokser som følge af pæne lønstigninger og skattelettelser. Samtidig er jobsikkerheden god, fordi beskæftigelsen stiger flot, skriver Kristian Skriver.

Annonce

/ritzau/

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|