Dagligvarebranchens omfattende priskrig har været med til at trække fødevarepriserne ned. Men de markante prisfald i maj skyldes også, at flere centrale råvarer er blevet billigere gennem længere tid.
Det vurderer Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, efter at Danmarks Statistik torsdag kunne konstatere, at fødevarepriserne faldt 1,3 pct. fra april til maj.