Flying Tiger Copenhagens vigtigste vækstmotor er ikke længere egne butikker.
Franchiseforretningen voksede 47 pct. i 2025 og passerede for første gang 1 mia. kr. i omsætning.
Det netop offentliggjorte regnskab for 2025 viser samtidig, at franchisevæksten nu påvirker Flying Tigers indtjening.
Mens omsætningen steg til rekordhøje 5,33 mia. kr., kom indtjeningen under pres, og bruttomarginen faldt fra 62,7 pct. til 60,3 pct.