- De er på forhånd dømt til at tabe den kamp.
Sådan lyder vurderingen fra mangeårige detailekspert Bruno Christensen efter, Meny i fredags meldte ud, at kæden vil følge med, hvis Lidl sænker priserne yderligere.
I et interview med RetailNews sagde Menys kommercielle direktør, Kristine Pilgaard, blandt andet, at kæden "står 100 procent inde for", at sammenlignelige varer i Menys hverdagsprisprogram koster det samme som hos discount.