Coops 365discount i Solbjerg nær Aarhus har søndag aften været udsat for en uheldig hændelse. En bil er kørt direkte ind i butikken.
Det oplyser forretningen selv i et Facebook-opslag, skriver TV2 Østjylland.
Her gør man også kunderne opmærksomme på, at butikken som følge af skaderne holder lukket.
- På grund af skaderne på butikken er vi desværre nødt til at holde lukket på ubestemt tid, mens vi får overblik over situationen og undersøger omfanget af skaderne, står der i opslaget.