Kvinden har erkendt at have narret varer fra forretninger i Silkeborg, Viborg, Horsens, Juelsminde og Kolding til en værdi af mere end 100.000 kroner. Det skriver Midtjyllands Avis.
Hun har desuden bedraget på internettet og i yderligere 5-7 forretninger.
Kvinden har flere gange besøgt Sinnerup på Vestergadei Silkeborg, hvor hun har fået udleveret varer for omkring 50.000 kroner. Kvinden har udgivet sig for at være fra forskellige virksomheder og har påstået, at hun ville betale for varerne senere. Hun er nu sigtet for at have haft til hensigt aldrig at betale for varerne.