Nemlig.com har i løbet af juni hævet hverdagspriserne på mere end 1.000 fødevarer. Det viser en ny optælling fra prisovervågningstjenesten Madprisluppen.
Det fremgår af et opslag på Linkedin fra Madprisluppens Lars Smidt, som er kommercielt ansvarlig for Madprisluppen i Danmark.
Ifølge optællingen omfatter prisstigningerne varer på tværs af en lang række kategorier, herunder krydderier, saucer, kaffe, færdigretter og konfekture. Både kædens private label og eksterne mærkevarer indgår, og for de fleste produkter ligger prisstigningerne på omkring fem pct.