En købmand i Øster Bjerregrav nær Randers har opgivet at anmelde butikstyverier til politiet.
Brian Mossalski, der driver Min Købmand i byen, fortæller til TV 2 Østjylland, at han ikke længere oplever, at anmeldelserne fører til noget.
- Jeg har tit gode billeder af tyvene, men jeg har helt opgivet at melde dem til politiet. Det er et stort arbejde, og der kommer sjældent noget ud af det. Jeg orker det ikke, siger han til mediet.