23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Butiksdød hærger de danske gågader

Antallet af fysiske detailbutikker fortsætter med at falde landet over, viser ny analyse fra organisationen SMVdanmark. Fremtidsforsker spår flere lukninger
Annonce

Forbrugerne får stadig færre fysiske butikker at svinge dankortet i.

Det viser en analyse fra organisationen SMVdanmark, der repræsenterer små og mellemstore virksomheder.

I 2024 var der 14.446 detailbutikker fordelt i hele landet.

Det var 1170 færre end i 2020.

Annonce

Ifølge organisationen er der ingen tegn på, at tendensen er ved at vende.

- Når butikker lukker, mister vi arbejdspladser, aktivitet i bymidterne og noget af det, der gør lokale bysamfund attraktive at bo og drive virksomhed i, siger branchechef i SMVdanmark Kasper Munk Rasmussen i en pressemeddelelse.

- Det er en udvikling, som bør bekymre både lokale og nationale politikere.

Butiksdøden gælder for hele landet, men land-, oplands- og provinskommuner er hårdest ramt.

Målt per indbygger er det kommunerne Samsø, Hørsholm, Albertslund, Brønderslev og Silkeborg, der ifølge analysen har mistet flest butikker fra 2020 til 2024.

Annonce

Udviklingen forbavser ikke Jesper Bo Jensen, der er fremtidsforsker og driver virksomheden Fremforsk - Center for Fremtidsforskning.

Han berører fænomenet i sin nye bog "Midt i en krigstid: Fremtidens hverdagsliv, forbrug, familie og stat".

- Nethandelen tager sandsynligvis omkring 50 procent af al detailhandel inden for de kommende fem til syv år. Det er det, jeg ser som fremtidsperspektiv, siger han.

Jesper Bo Jensen tror ikke på, at det er muligt at få de fysiske butikker op på samme niveau, som de var før finanskrisen.

Måden, forbrugerne bruger midtbyerne på i dag, har ændret sig med årene.

Annonce

Hvor man før tog ind til byen for at shoppe, er det ikke i lige så høj grad tilfældet længere.

- Nu kan man lige så godt købe noget på nettet på sin mobil, mens man er der, i stedet for at gå ind i butikken og finde det. Mange står jo også med mobilen fremme og sammenligner priser inde i butikkerne, fortæller Jesper Bo Jensen.

Som han ser det, er der behov for at tænke nyt for at lokke folk ind i de fysiske butikker.

- Detailhandelen kan ikke længere forventes at kunne bære en midtby alene.

- Der skal være et samarbejde med restauranter og cafeer, kultur- og foreningsliv, så vi laver nogle aktiviteter derinde. Ellers får vi halvdøde midtbyer rundt omkring, lyder det fra Jesper Bo Jensen.

Annonce

Kasper Munk Rasmussen fra SMVdanmark forklarer, at det særligt er små og lokalt ejede butikker, der forsvinder i disse år.

- De er presset af stigende omkostninger, administrative byrder og en hård konkurrence fra store og internationale onlineaktører.

- Derfor er der behov for bedre rammevilkår, hvis vi fortsat skal have levende handelsgader rundt om i landet, siger branchechefen.

Analysen viser, at der særligt er blevet færre elektronikbutikker samt tøj- og skobutikker.

Ifølge SMVdanmark kan udviklingen ikke udelukkende forklares med, at handlen flytter online.

Annonce

- Tallene viser meget tydeligt, at nethandlen ikke bare overtager de butikker, der lukker, siger Kasper Munk Rasmussen.

I ingen af landets 98 kommuner opvejer væksten i internethandel tabet af fysiske butikker, og i 59 kommuner er antallet af internetforretninger endda faldet.

RITZAU

Butiksdød

* Danmark har mistet omkring 1170 detailforretninger fra 2020 til 2024. Det svarer til et fald på cirka 7,5 procent.

* Antallet af butikker per 1000 indbyggere er i samme periode faldet fra 2,7 til 2,4.

* Faldet fra 2023 til 2024 er det største årlige fald i perioden.

* Antallet af elektronikbutikker er faldet med 24 procent, mens tøj- og skobutikker er faldet med 15 procent.

* I ingen af landets 98 kommuner opvejer væksten i internethandel tabet af fysiske butikker.

Kilde: SMVdanmark analyse baseret på data fra Danmarks Statistik, juni 2026.

RITZAU

Ritzau

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|instance-web01