I landsbyen Gudme på Østfyn har de lokale grebet til en ny metode i bestræbelserne på at bakke op bag den lokale kriseramte Min Købmand.
Søndag 2. august blev der afholdt et støttearrangement for købmanden med blandt andet auktion over varer doneret fra lokal virksomheder.
Det skriver TV2 Fyn.
- Det primære mål er at indsamle nok kapital til, at man kan give købmanden en saltvandsindsprøjtning. Og så er håbet, at det på kort sigt kan hjælpe købmanden med at overleve, så nogle langsigtede initiativer kan have tid til at bære frugt, fortæller Frej Sundgaard, der er medarrangør på søndagens auktion til mediet.