Coop er nu ved at genoplive en lidt ældre plan for en ny butik i Odense.
Coop Danmark har netop købt en ejendom til 6,8 millioner kr. på en mindre grund, der ligger op til et andet areal med en LokalBrugsen, der har været lukket i to år.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Ifølge avisen omfattede en Coop-plan fra december 2023 et nyt kombineret bolig- og butiksbyggeri ved hjørnet af Grønlandsgade og Sankt Jørgens Gade.