Seks varer i køledisken blev onsdag de første synlige tegn på en af de største mærkeændringer i Nettos historie.
Opvarmningen til operationen har taget to år. Og nu skal discountkæden skifte navn og emballagedesign på omkring 1.300 varenumre og afvikle størstedelen af sine 54 private labels. I stedet skal kunderne møde ét fælles Netto-mærke med skottehunden Scottie som gennemgående figur.