Der sker ændringer i direktionen hos Too Good To Go.
Finansdirektør Martin Rulykke Kvist og General Counsel Kasper Asbjørn Heine er begge udtrådt af direktionen i Too Good To Go ApS med virkning fra 25. august.
Det fremgår af en ny registrering i CVR.
Martin Rulykke Kvist har haft ansvaret for virksomhedens økonomi, mens Kasper Asbjørn Heine har været den øverste leder for den juridiske afdeling. Af CVR fremgår det, at de to profiler trådte ind i direktionen samme dag i december 2022.