Spørg om jura: Ret til fratrædelsesgodtgørelse eller ej?
Hvad skal der til før en medarbejder har ret til fratrædelsesgodtgørelse ved afskedigelse?
Modelfoto/Colourbox.
Selskabets direktion konstaterede i forsommeren 2013 et konkret behov for nye driftsmæssige strukturer i forhold til den overordnede strategi. Ledelsen valgte blandt andet at nedlægge en højtspecialiseret afdeling blandt andet med tre ingeniører (A, B og C), der udførte ”klassisk” ingeniørarbejde inden for deres fag. De tre ingeniører var ikke medlem af nogen fagforening.
Under de lokale forhandlinger henover sommeren 2013 mellem arbejdsgiver- og lønmodtagersiden stod det klart, at de tre ingeniører skulle afskediges som følge af den driftsmæssige omstrukturering af virksomheden. Det viste sig i den forbindelse ikke muligt at omplacere dem. Afdelingen blev nedlagt i slutningen af 2013.
A, B og C, der var mellem 60 og 63 år, blev opsagt til fratrædelse 31. januar 2014. På det tidspunkt havde A 11 års anciennitet, mens B og C havde henholdsvis 15 og 19 års anciennitet i virksomheden. I forbindelse med fratrædelsen fik A umiddelbart nyt job. B gik på efterløn per 1. januar 2014, mens C valgte at se ”tiden lidt an”, inden han bestemte sig for, hvad der skulle ske med fremtiden.
De tre medarbejdere mente, at de at havde krav på fratrædelsesgodtgørelse som følge af deres lange anciennitet i selskabet.
Virksomheden ledelse blev i tvivl om, hvorvidt de fratrådte medarbejder havde noget krav mod virksomheden og rettede derfor henvendelse til deres arbejdsgiverorganisation DS Håndværk & Industri for at få rådgivning om situationen.
Svar:
Ovenstående beskrivelse af retsstilling kan under ingen omstændigheder erstatte konkret juridisk rådgivning vedrørende overenskomstmæssige forhold.
Virksomheden er både forpligtet og berettiget i forhold til de overenskomster, som DS Håndværk & Industri har indgået med forskellige organisationer på lønmodtagersiden. DS Håndværk & Industri har imidlertid ikke nogen overenskomst, som omfatter lønmodtagere, der er uddannet og beskæftiget som ingeniører hos medlemsvirksomhederne. Det har ingen betydning for eventuelle krav, om lønmodtagerne er medlem af en fagforening eller ej. A, B og C har derfor ikke noget lønkrav, der umiddelbart kan støttes på en overenskomst, medmindre arbejdsgiveren konkret har givet lønmodtagerne sådanne rettigheder ved lokalaftale eller individuelle aftale.
Men A, B og C er omfattet at funktionærloven, der under visse betingelser giver ret til godtgørelse ved afskedigelse efter langvarig uafbrudt ansættelse hos samme arbejdsgiver. Funktionærloven kan ikke fraviges til ugunst for medarbejderen.
I forhold til fratrædelsesgodtgørelse som følge af anciennitet gives kriterierne i funktionærlovens § 2a – sammenholdt med den nyeste retspraksis fra Højesteret. Det følger heraf, at funktionæren skal have mindst 12 års uafbrudt beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, inden der skal betales godtgørelse fra arbejdsgivers side.
A har således ikke krav på godtgørelse, da han kun har 11 års anciennitet. B vælger ved sin fratrædelse at gå på efterløn, og så bortfalder hans krav på fratrædelsesgodtgørelse - uanset hvor lang anciennitet han har. C har ved sin beslutning om ”at se tiden an” efter sin fratrædelse ikke godtgjort, at han ønsker at forfølge sin erhvervsmæssige karriere, og derfor bortfalder også hans krav om fratrædelsesgodtgørelse i henhold til seneste retspraksis fra Højesteret.
Ingen af de tre tidligere ansatte medarbejdere har altså krav på godtgørelse i forbindelse med fratrædelsen eller efterfølgende.
”Spørg om jura” er udarbejdet i samarbejde med jurister hos DS Håndværk & Industri. Har du spørgsmål, du gerne vil have besvaret, kan du sende dem til
Kilde: DS Håndværk & Industri - http://www.ds-net.dk
