Højesterets ugegamle blåstempling af unge kontrolkøbere i butikkerne - i branchen kendt som børneagenter - bliver ikke sidste station i kampen mod den kontrolmetode.
Formanden for Nærbutikkernes Landsforening (NBL), Jesper Lundberg, og foreningens advokat Allan Nejbjerg vil nu forsøge at få indbragt sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.