23948sdkhjf

Outlet gik amok

Udsalget er ovre, men aalborgenserne er stadig villige til at stå i kø efter gode tilbud.
Tilstrømningen var overvældende og bredte sig langt hen ad fortovet, da et outlet fredag eftermiddag åbnede på Nytorv.

- Jeg havde forventet, at der stod 50 kunder, men der var nok snarere 500, fortæller Flemming Thingbak, direktør i Aalborg Cityforening, som står bag udsalget.

- Det var som at se, når Salling holder et af sine store udsalg. Folk stod nærmest på nakken af hinanden.

En række af midtbyens forretninger er gået sammen om at sælge varer til rimelige priser. Blandt andet er der tilbud på tøj, sko, smykker og sportsudstyr.

- Det rokker lidt ved min opfattelse af, hvad der kan lade sig gøre, selv om der bliver snakket meget om krise, manglende købelyst og tilbageholdne kunder, siger Flemming Thingbak.

Outlet-forretningen holder også åbent lørdag 10-16. Adressen er over for Salling i et lejemål, hvor Bog & Idé tidligere har haft adresse i en del år.
Men lejemålet har stået tomt i længere tid. Dog er en ny lejer på vej ind. Det er dametøjsforretningen Aaskov, som findes i 10 byer og nu åbner sin 11. på Nytorv i Aalborg. Forventet åbning er 1. april.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094