23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Købmand i vanskeligheder: Fremviser regninger på Facebook

De stigende energipriser presser Min Købmand i Kragelund så hårdt, at købmanden frygter en lukning. Nu beder han kunderne om at støtte butikken med deres dankort
Annonce

Thomas Busk Nielsen kæmper for at holde Min Købmand i Kragelund i Silkeborg Kommune oven vande.

Ifølge ham er elregningerne steget med 58 pct. over de seneste måneder, og hvis udviklingen fortsætter, kan butikken blive nødt til at lukke.

Det skriver TV2 Østjylland.

Annonce

Nu opfordrer han i et Facebook-opslag lokalsamfundet til at handle lokalt, før det er for sent.

- Vinteren er på vej, og det kan jo lyde hyggeligt, men det betyder også, at hele Europa skal bruge mere energi på opvarmning, og samtidigt er der stadig nogle tosser rundt omkring i verden, der ikke kan finde ud af at enes, skriver han på Facebook.

I opslaget viser Thomas Busk Nielsen et billede af butikkens tre seneste elregninger, som ifølge ham er steget med 58 pct.

Annonce

Bo Sandemann Rasmussen, der er professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, forklarer til TV2 Østjylland, at de stigende energipriser særligt skyldes krigen mellem USA og Iran, som har gjort benzin, diesel, gas og elektricitet betydeligt dyrere for både erhvervslivet og forbrugerne.

Og det er især el- og brændstofpriserne, som ifølge Thomas Busk Nielsen i hans Facebook-opslag presser butikkens økonomi.

Men er det ikke bare et vilkår for købmænd, at udgifterne nogle gange stiger og falder?

Annonce

- Jo, det kan man sige, men når der er så store svingninger, så har vi små, lokale købmænd bare ikke så meget økonomi at stå imod med, siger Thomas Busk Nielsen til TV2 Østjylland.

- Hvis udviklingen fortsætter, kan den yderste konsekvens blive, at vi må lukke.

Netop derfor følte Thomas Busk Nielsen sig nødsaget til at lave et offentligt opslag på Facebook.

Thomas Busk Nielsen har især ét ønske til borgerne i Kragelund:

- Jeg har brug for, at folk viser deres støtte med deres kreditkort her i butikken, ellers er det lige meget, siger han.

Annonce

Selvom han har fået installeret solceller på taget og udskiftet alle køle- og fryseanlæg til mere energivenlige modeller, har det ikke været nok til at opveje stigningerne i energipriserne.

Alligevel forsøger Thomas Busk Nielsen at bevare optimismen. Ikke mindst fordi han tidligere har stået i en lignende situation.

- Da krigen i Ukraine brød ud, blev vi også presset på energipriserne, fortæller han

Dengang lavede han også et opslag på Facebook, som ifølge ham selv fik mange til at støtte butikken ved at svinge dankortet i den lokale købmand.

Annonce

- Jeg håber, folk gør det samme denne gang. Jeg har allerede oplevet de første par kunder, der har sagt, at de selvfølgelig gerne vil støtte os, siger han.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|