23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Annonce

Den rette gulvløsning understøtter designlinjen

Forbo Flooring Systems leverer gulve til de flere tusinde JYSK butikker verden over. Løsningerne skal være slidstærke, nemme at udbedre for medarbejderne – og først og fremmest afspejle det skandinaviske look, der er JYSKs DNA.

Når man træder ind i en JYSK butik, skal man have den samme oplevelse, uanset om man befinder sig i Grækenland eller i Danmark. Derfor udviklede JYSK i 2017 et Store Concept 3.0, der lægger rammerne for farve- og materialevalg i alle de ca. 3.700 butikker verden over. En vigtig del af butikskonceptet er gulvløsningerne. De leveres af Forbo Flooring Systems og tæller en række varianter, hvoraf ALLURA planker i trælook udgør den største mængde.

“Vi valgte løsningen ud fra, at det skulle spille sammen med vores belysning, vores lysegrå farve på væggene samt de træpaneler, der er en fast del af inventaret. Det handler om at skabe det skandinaviske look, som vi sælger hele vores koncept på,” forklarer Henrik Fisker, Retail Concept Manager hos JYSK.

Når vi normalvis fornyer butikker hvert 7. år, behøver vi nu ikke længere skifte gulvet – vi kan i stedet nøjes med en dybderensning

Retail Concept Manager hos JYSK, Henrik Fisker

Nemt at lægge og vedligeholde

Udover de æstetiske kvaliteter var der også en lang række tekniske og funktionelle kriterier for gulvløsningen.

“Vores gulve skal være slidstærke og nemme at rengøre. Vi har butikker i varme lande med stærk sol, men vi har også butikker heroppe nordpå, hvor gulvet bliver udsat for sne, grus og salt – og det skal kunne modstå det hele,” siger Henrik Fisker.

I udvælgelsesprocessen var det også essentielt, at gulvene skulle kunne udbedres af medarbejderne selv ude i butikkerne.

“Det er også en del af vores koncept, at vi selv skal kunne skifte enkelte planker, hvis de bliver slidt eller misfarvet. Og da vores egne teams jo ikke er uddannede håndværkere, var det væsentligt, at de kunne få hjælp i processen. Her har Forbo Flooring Systems været behjælpelige med en række videoer og vejledninger.”

Godt samarbejde

Efter 9 års samarbejde har man hos JYSK efterhånden lagt mange, mange tusinde kvadratmeter gulve. Undervejs i processen har man justeret tykkelsen af gulvene, fordi man hos JYSK ønskede en ny form for vedhæftning, for at imødekomme udfordringer med opstigende fugt. Man er derfor gået fra et 4 mm tykt gulv til et 2,2 mm tykt gulv, der ydermere har den fordel, at det nedsætter CO2-aftrykket betydeligt.

“Vi må sige, at Forbo Flooring Systems har et stærkt produkt, og gulvene har levet op til forventningerne. Når vi normalvis fornyer butikker hvert 7. år, behøver vi nu ikke længere skifte gulvet – vi kan i stedet nøjes med en dybderensning af gulvet og eventuelt skifte et par planker i indgangspartiet, hvor slitagen er størst,” siger Henrik Fisker.

FAKTA: Forbo Flooring Systems

Forbo Flooring Systems er en førende global aktør inden for kommercielle gulvbelægninger og totalløsninger som linoleum, vinyl, design vinyl fliser, indgangsmåtter, Flotex samt tæppefliser. Den danske afdeling holder til i Glostrup og betjener kunder over hele landet.

Se mere på www.forbo.dk

Kilde: Forbo Flooring Systems

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|