Selvstændige købmænd får nu mulighed for at søge økonomisk støtte, hvis stigende elpriser medfører væsentlige merudgifter.
KFI Erhvervsdrivende Fond har ifølge en pressemeddelelse afsat 15 mio. kr. til en ny uddelingspulje, der skal fungere som et økonomisk sikkerhedsnet for særligt udsatte dagligvarebutikker. Puljen omfatter tredje og fjerde kvartal 2026 og skal dække dokumenterede merudgifter til elektricitet for købmænd, der opfylder fondens kriterier.