Trods en verserende klagesag går ejendomsudvikleren Hanssen Ejendomme nu i gang med at bygge første etape af et kontroversielt centerprojekt i Grindsted.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Hanssen Ejendomme.
- Vi har hele tiden haft fuld tro på projektet, og nu tager vi beslutningen om at gå i gang. Det handler om at holde fremdriften i Billund Kommune for de kæder, der har valgt at komme hertil, og for de mange arbejdspladser, projektet skaber, siger Michael Andersen, adm. direktør i Hanssen Ejendomme.