Hent receptmedicin og støt Kræftens Bekæmpelse
Hvis borgerne køber deres recept-medicin i Matas i Svendborg Bycenter, er de med til at støtte Kræftens Bekæmpelse med 5 kr. per receptpakke, uden en merpris på produktet.
Informationschef hos Matas, Henrik Engberg Johannsen, fortæller, at borgerne på den måde kan være med til at støtte forebyggelse og behandling af kræft, uden at skulle af med flere penge. Det skriver Ugeavisen Svendborg. Medicinen bliver sendt til Matas-butikken fra et apotek i Uldum.