23948sdkhjf

Hvad må du tage i gebyr ved betalinger med kort?

Ny undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at hver tredje netbutik opkræver mere end det tilladte. Se reglerne her.
De fleste danske virksomheder har styr på, hvad der må opkræves af gebyrer når forbrugerne betaler med et betalingskort, men en undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Tager netbutikkerne for høje kortgebyrer? viser, at hver tredje butik i undersøgelsen opkrævede mere end det tilladte.

Kend reglerne for gebyrer
Det er fortsat frivilligt om du ønsker at opkræve gebyrer, når dine kunder betaler med et betalingskort, men hvis du vil opkræve et gebyr, er det vigtigt, at du kender reglerne, så du ikke kommer til at opkræve et forkert gebyr. Reglerne om, hvad der må opkræves varierer lidt alt efter om der er tale om fysisk handel eller ikke-fysisk handel.

Handel i fysiske butikker
Ved handel i de fysiske butikker er en række kort, hvor der slet ikke må opkræves gebyr, når forbrugerne benytter kort. Det drejer sig om Dankort og Visa/Dankort med chip, dansk udstedte internationale debetkort som Visa Electron og Maestro samt de udenlandsk udstedte internationale debetkort som Visa Electron og Maestro.

For andre korttyper må der opkræves gebyrer, men gebyret må ikke overstige det beløb, du som erhvervsdrivende selv bliver opkrævet af din indløser. Hvis du betaler to kroner til din indløser, må du derfor også kræve to kroner i gebyr fra forbrugeren i forbindelse med, at forbrugeren benytter kortet.

Kun én regel ved ikke-fysisk handel
Når det gælder den ikke-fysiske handel er der kun én regel og det er, at du ikke må opkræve mere af forbrugeren, end du selv bliver opkrævet af din indløser. Du skal derfor kigge på, hvad du selv skal betale hos din indløser for det konkrete kort, som forbrugeren ønsker at benytte og så kan du kræve, at forbrugeren betaler det samme som du bliver opkrævet.

Den ikke-fysiske handel er udover handel via internettet og betaling med kort i automater som broforbindelsernes betalingsanlæg, trafikselskabernes billetautomater og benzinstationernes selvbetjeningsanlæg.

Kilde: Dansk Erhverv

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098