23948sdkhjf

Bæredygtige kollektioner kæmper en brav kamp

Kundernes efterspørgsel er til at overse – ikke desto mindre vinder det bæredygtige indpas i mange modekollektioner. En international standard skal hjælpe det bæredygtige på vej.
Selvom det er svært at trænge igennem med bæredygtig mode, så er det ikke desto mindre en voksende trend i modebranchen, skriver Jyllandsposten.

Hos modeorganisationen Wear under Dansk Erhverv er CSR-chef Louise Koch ikke i tvivl om, at det er en trend, der er kommet for at blive, selvom de primære parametre for forbrugerne stadig er pris, kvalitet, design og funktionalitet.

- Vi ser dog aktuelt en tendens til, at flere både små og store tøjproducenter udvider med tøj, hvor der markeres, at det er produceret med omtanke for miljø og de produktionsansatte – men uden at gå på kompromis med design og kvalitet, siger hun.

En af de virksomheder der allerede byder sig til inden for grøn mode er Bestseller, som med sin nye bæredygtige linje Green Attitude er at finde på modemessen CIFF. Her fortæller CSR-specilist Katrine Milman at Bestseller International allerede har solgt 1 mio. stykker tøj af mærket Green Attitude, som man lancerede i foråret.

En global standard
En af barrierne for salget af bæredygtigt tøj er efter sigende at forbrugerne har svært ved at gennemskue, hvad der gemmer sig bag producenternes mærkningsordninger og bæredygtighedslabels.

En række af verdens førende mdoeproducenter er derfor gået sammen om at skabe en international standard, der vil gøre det muligt for forbrugerne at sammenligne og vælge bæredygtigt tøj ud fra en pointskala.

Ifølge Dansk Erhverv har en række danske virksomheder tilsluttet sig – ud over Bestseller bl.a. Ecco og IC Companys.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11