23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tvis-kæden vil hjælpe iværksættere med køkken-drømme

Tvis-kæden lancerer et nyt koncept for 5-10 små, eksklusive køkken-butikker i nyt city-koncept i København.

Den danske køkken-kæde Tvis vil gøre det mere attraktivt for iværksættere fra køkkenbranchen at realisere drømmen om at åbne deres egen køkken-forretning. Kæden lancerer et nyt koncept for 5-10 små, eksklusive køkken-butikker, som skal have adresse i city i København.

Det nye city-koncept består af butikker på 100 og 200 kvm., og den begrænsede butiks-størrelse reducerer også kravet til kapitalbehovet. Med en investering på ca. kr. 300.000 kan en køkkenkonsulent, indretningsarkitekt eller anden med erfaring fra køkkenbranchen, blive selvstændig forhandler:

- Efter finanskrisen er det svært at få forhandlere, der er i stand til at investere millionbeløb i de store facade-butikker langs indfaldsvejene. Derimod tror vi på, at der er et stort potentiale i at hjælpe motiverede køkkenkonsulenter i gang, siger kædechef Per Sander, Tvis Køkkener.

Rykker tættere på kunderne

Tvis-kæden har ladet sig inspriere af ejendomsmæglere, farvehandlere og cykelforretninger, som placerer deres forretninger tæt på kunderne i byerne:

- Strategien er at komme tættere på kunderne, der bor i lejligheder i byen eller i villaer i forstæderne. Byboerne bruger byen i weekenden og støtter lokale butikker, så det er oplagt, at Tvis har en butik der, hvor de kommer, siger Per Sander, Tvis Køkkener.

Modellen for city-shops er Tvis kædens køkkenbutik på Østerbro, som drives af familien Wilke. Den blev åbnet i 2012 og har fra første år givet overskud.

Netop i Københavns indre by er der behov for renovering og istandsættelse af lejligheder med køkken og bad, og i forstæderne er der også behov for renovering af villaer.

Tvis-kæden søger derfor iværksættere med erfaring fra køkkenbranchen, der har mod på og lyst til at åbne en køkken-butik.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093