I forbindelse med en renovering af butikken vil den fremover følge kædens koncept med delikatesse- og slagterafdeling. Det skriver Videbæk-Spjald Avis.
Slagtermester Ivan Meller Skjærris siger, at kunderne endelig skal komme forbi, hvis de har specielle ønsker eller spørgsmål. Slagterafdelingen vil være bemandet flere timer om ugen samt i weekenderne. Sortimentet vil også blive udvidet, og kunderne har derfor mulighed for også at købe middagsretter, smørrebrød og sandwich.
- Vi kan tydeligt mærke, at salget stiger, desto større udbud vi har på hylderne. Så nu følger vi kundernes ønsker og udvider sortimentet, siger Ivan Meller Skjærris.