23948sdkhjf

Profil Optik åbner flagship-butik i København

Optikerkæden åbner flagship butik i Københavns brillegade nr. 1 Købmagergade.
Selv Profil Optik har flere end 140 butikker i hele landet, har man indtil nu været helt usynlig i indre København. Det ændres der ved nu, når Profil Optik åbner deres første butik i Købmagergade.

- Vi vil gerne være synlige i indre by, fordi det er et vigtigt centrum for design. Derfor åbner vi nu en butik i Købmagergade, og placeringen er nøje udvalgt. Købmagergade er byens ”brillegade” nr. 1, derfor er det naturligt for os, at vi som Danmarks største optikerkæde også ligger her, fortæller Pia Huusfelt, administrerende direktør i Profil Optik.

Anderledes end øvrige butikker
Butikken i Købmagergade får et helt nyt og anderledes udtryk end kædens øvrige butikker i Danmark. To træer foran butikken har været en direkte inspirationskilde for butikkens indretning.

- Der er to store træer foran butikken, som de fleste detailhandlere ville betragte som en ulempe i forhold til synlighed. Men vi har valgt at føre den ”grønne” linje fra træerne ind i butikken og gøre træerne til en del af vores samlede udtryk. Vi har dermed skabt en butik, der adskiller sig meget fra vores øvrige butikker, men som passer perfekt til en international design- og modeby som København, fortæller Pia Huusfelt.

35.000 potentielle kunder
Den nye butik vil blive passeret af 35.000 mennesker hver dag, og Profil Optik satser hårdt på at lokke så mange af dem som muligt ind i butikken.

- Sortimentet bliver bredt og trendy og henvender sig til den kvalitetsbevidste og designinteresserede. Vi har fokus på de mærker, der er oppe i tiden, og vi udskifter sortimentet løbende, så det passer til målgruppen og tidens tendenser, fortæller Pia Huusfelt.

Butikken kommer til at rumme en af Danmarks største Ray Ban-afdelinger, og dansk design også er rigt repræsenteret.

- Vi har en lang række danske briller i butikken, fordi mange udenlandske turister er vilde med dansk design, og de foretrækker at købe deres danske designerstel i Danmark. Vi får en stor afdeling med Lindberg, der er Danmarks store internationale brillemærke, men vi har også mærker som Prodesign, Kiilsgaard, Fleye samt vores eget mærke PO i butikken, fortæller Pia Huusfelt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141