En god juleøl skal måske lagres i flere år, så når lageret er tomt, er det slut.
Flere bryggerier – ikke mindst de små – nyder godt af, at danskerne gerne vil have specialøl i juletiden. Det skriver DR Midt Vest.
Fortjenesten på en almindelig øl er nemlig på grund af den store konkurrence ikke så stor, som den er på specialøl.
- Det er specialøl og økologisk øl, som skal sikre vores fremtid. Vi har haft en stigning på vores juleprodukter i år på omkring 10 procent, og det er vi godt tilfredse med, siger direktør Aage Svenningsen fra Thisted Bryghus.