Den første apoteker på stedet hed Jens Rasmussen Jermer, skriver Herning Folkeblad, og dørene til apoteket blev slået op den 10. marts 1915.
Apoteket producerede selv mange af sine lægemidler, indtil produktionen i 1991 blev centraliseret.
Vildbjerg Apotek står også for salg af veterinær medicin.
Denne blev først solgt til dyrlæger og derfra til landmænd, men siden 1995 har det været muligt for landmænd at købe medicinen direkte.
Den 14. marts holdt apoteket åbent hus, hvor besøgende blev budt på rundvisning af stedet.