En specialopgørelse af regnskabet viser ifølge Midtjyllands Avis, at Kvickly udbetalte 4,3 millioner kroner gennem sin pulje til anlæg i lokalområdet samt 1,3 millioner kroner i udbytte til medlemmerne af foreningen.
- Tallene synliggør, at vi også betaler tilbage til vore kunder, siger Leif Bergmann, formand for brugsforeningen Tryg, der står bag varehuset.
Ry Hallerne fik næsten to millioner kroner til udvidelsesplanerne og var dermed det projekt, der fik flest penge fra anlægspuljen.
Ligeledes er der givet penge til bl.a. en ny legeplads på Himmelbjerget og lyngbakkerne i Gl. Rye.