Jørn Petersen og Morten Surland, som var medejere af den forhenværende Expert-butik har de seneste år arbejdet hos Bang & Olufsen i Hillerød.
De vender ifølge Frederiksværk Ugeblad nu tilbage til deres gamle arbejdslokaler i Frederiksværk, hvor de åbner den nye butik sammen med Anders Nerild og Casper Sjodt.
- Der er netop nu en tendens til, at elektronikkæderne lukker butikker i de mindre byer og samler deres aktiviteter i store varehuse uden for byerne. Det, synes vi, er en kedelig tendens - vi åbner i Frederiksværk med en filosofi og en tro på, at godt købmandsskab, god service og konkurrencedygtige priser kan give succes, siger Morten Surland.