16.000 besøgte Outlet-Messen
Efterårets Outlet-messe havde 19.500 gæster.
- Outlet-Messen er i det store og hele en win/win-messe: For mens udstillerne har godt gang i salget, får de besøgende mulighed for at købe mærkevarer til langt under normalprisen, siger en tilfreds projektchef Anders Ladefoged Mortensen, MCH, i en pressemeddelelse.
Outlet-Messen i Herning, som er landets største, finder sted hvert halve år og er opdelt i seks kategorier: Mode Bazaar, Fritid & Livsstil, Kids Zone, Sport, Bolig & Interiør og MensCorner.
I efteråret var messen besøgt af 19.585 gæster.