På denne dag markerer Dansk Blindesamfunds førerhundebrugere deres påskønnelse af de steder i landet, hvor førerhunde bliver budt velkomne.
Det skriver By og Land, Nordvest Sjælland.
I Holbæk vil førerhundeinstruktør Tanja Falster Nørager overbringe Café Oline, Café Zehros, Frisørstylisten og Storkfelt-Bog & Idé i Holbæk et diplom og en buket blomster som tak for god behandling.
Disse steder bliver førerhunde ofte tilbudt en skål vand, et tæppe at ligge på eller en godbid.
Det betyder meget for førerhundebrugerne, at deres hunde bliver budt velkomne på den måde.