Den økologiske købmandsbutik i Astrup lukker midt i juni måned efter fem års drift.
Indehaverne af Butik Køster Jakob og Britt Køster har truffet valget, fordi de har måttet erkende, at der ikke længere var harmoni mellem tidsforbruget i butikken, økonomien og familielivet.
Annonce- Vi smækker på ingen måde med døren og vores positive og optimistiske tilgang til det at være erhvervsdrivende, vil stadig være fundamentet for vores fremtidige valg. Vi har blot truffet det nødvendige valg, skriver de i en pressemeddelelse.
AnnonceButik Køsters absolut sidste åbningsdag bliver d. 19. juni kl. 15-18, hvor de har kaffe og te på kanden til dem, der har lyst til at besøge butikken en sidste gang.
Samme aften byder de også en masse Coast2-coast deltagere velkommen.
AnnonceNavnet Butik Køster vil dog stadig eksistere og med fortsat fokus på økologi og bæredygtighed.
Efter sommerperioden er det ambitionen at åbne en internetbutik med salg af økologiske gavekurve til firmaer og private.
Britt Køster har siden hendes opstart af sin kostrådgivning haft en bragende succes.
AnnonceHun har været fuldt booket siden starten af januar, og der bliver mere plads til interesserede klienter i den hidtidige Butik Køster, hvor de nuværende lokaler vil blive bedre indrettet til formålet.
Sideløbende med det, vil Britt holde foredrag.
AnnonceJakob Køster skal være agent for salg af udendørs træningsredskaber.