Maria Rasmussen åbner modeforretningen female D'Luxe i Nygade i Korsør og siger til Korsør Posten, at ideen var meget impulsiv.
Hun har dog masser af erfaring fra sit tidligere job som butikschef i Vero Moda i Slagelse.
Maria Rasmussen siger, at der vil være tøj til de helt unge piger og op efter. Forretningen vil sælge tøj af mærkerne Vila, Only, Selected Femme og Jacqueline de Yong.
Maria Rasmussens søster Tina Falck åbner frisørsalonen D’Luxe lige ved siden af lillesøsterens modeforretning.