23948sdkhjf

Vi søger på nettet og køber i butikken

Hver femte dansker søger information på nettet om de varer, som de bagefter går ned og køber i butikken.
Først læser vi om varen på nettet, og så går vi ned i butikken og køber den. Det er i hvert fald det billede, der tegner sig for omkring 20 procent af danskernes køb i butikkerne ifølge en undersøgelse fra Dansk Erhverv.

Til gengæld er det kun hver tiende af køberne på nettet, der gør det omvendte. Det vil sige, at de har været inde i butikken for at se på varen, inden de køber den på nettet.

- Nettet har ændret de traditionelle forbrugsmønstre radikalt. Det betyder, at købsprocessen ofte starter et helt andet sted end nede i butikken, siger Martin P. Barfoed, politisk konsulent i Dansk Erhverv.

For butikkerne understreger det behovet for at være synlig på nettet og blive fundet i junglen af muligheder og gode tilbud.

- Ligesom i gadebilledet er beliggenhed helt afgørende på nettet. Kunderne skal finde frem til butikken, ellers kan det blive svært at lokke dem ned i butikken efterfølgende, siger Martin P. Barfoed.

Det betyder ikke, at butikken nødvendigvis skal have opbygget en stor webshop, så de mange mindre detailvirksomheder rundt om i landet kan også være med. Mange af dem er allerede til stede på nettet.

- Ressourcerne er naturligvis mindre i den lokale detailbutik. Men et digitalt visitkort med en simpel hjemmeside og lokal markedsføring kan også være tilstrækkeligt for at gøre opmærksom på sig selv og de produkter, som butikken har at tilbyde, siger Martin P. Barfoed.

Samtidig punkterer undersøgelsen forestillingen om, at de fleste kunder går ned i de fysiske butikker for at se på varen - og derefter går hjem og bestiller den på nettet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078