På det tidspunkt bliver afdelingen, der i dag fungerer som apoteksudsalg, til en decideret filial af Horsens Søndergades Apotek, skriver Horsens Folkeblad.
Skiftet er blevet muligt som følge af den nye apotekerlov, som Folketinget vedtog i sidste uge. Loven træder netop i kraft 1. juli.
- Når kunderne akut skal bruge medicin, gør det en stor forskel, at de kan få det udleveret med det samme på Bankagervej, siger apoteker Bente Wittrup, der længe har ønsket at gøre afdelingen til en decideret filial.