Tekstilvirksomheden Bestseller har flyttet produktionen til særligt Kina og Bangladesh, og virksomheden er altid på udkig efter nye alternativer, skriver Herning Folkeblad.
- Vi er ikke i tvivl om, at der kommer andre lande til. Det kunne være Cambodja og måske på længere sigt Pakistan. Der er heller ikke tvivl om, at Afrika er et potentielt tekstilmarked, siger Bestsellers CSR-og Kommunikationsdirektør Mogens Werge.
Han mener ikke, at produktionen flytter tilbage til Danmark, da tekstilproduktion stadig er meget manuel og ikke kan varetages af maskiner.