Det er sket ved hjælp af en ny strategi, der fokuserer på de mindre byer og tilpasser hver butik til de lokale forhold, skriver Børsen.
- Vi har faktisk stor succes i de mindre provinsbyer, siger adm. direktør, Camilla Raffnsøe.
En del af Neyes butikker er blevet halveret i størrelse, og på den måde har virksomheden undgået at måtte lukke butikker, der ikke var rentable.
Ifølge direktør for Innovationsnetværket, Livstil - Bolig & Beklædning, Betina Simonsen, er der et stort potentiale i Neyes strategi.
- Hvis man kan skabe en lokal tilknytning, hvor kunderne også føler, at det er deres butik, så er der et stort potentiale for, at de vil vælge de lokale butikker, siger hun.