I 2010 lå Furesø Kommune i bunden af en liste over kommuner med de bedste erhvervsklimaer, skriver Furesø Avis.
Men takket være indsatsen har Furesø Kommune kæmpet sig op på en 14.-plads.
I en kronik i Frederiksborg Amts Avis skriver Anders Hedegaard og Torben Ledegaard, der er henholdsvis formand og næstformand for DI Hovedstaden, at kommunen nu kan bryste sig af at have det bedste erhvervsklima i Nordsjælland.
Borgmester Ole Bondo Christensen (S) siger, at succesen i særlig grad skyldes den gode dialog, der har været i Erhvervskontaktudvalget.