23948sdkhjf

Daells Bolighus bløder flere millioner

Ejerkredsen skyder 20 mio. kr. ind i varehuskæden, som har tabt over 90 mio. kr. i løbet af de sidste syv år.
Heller ikke regnskabsåret 2014 blev vendepunktet for A/S Daells Bolighus, som præsterede et negativt resultat efter skat på 22,9 mio. kr.

Dermed har varehuskæden, som sælger møbler, boligudstyr og isenkram, tabt godt 92 mio. kr. i løbet af de sidste syv regnskabsår, der alle har budt på underskud.

Skyder 20 mio. kr. ind
Underskuddet for 2014 lægger sig tæt op af det negative resultat på 23 mio. kr. i 2013, og ledelsen har da heller ikke fundet anledning til at ændre i ledelsesberetningens formulering, som er præcis den samme som i det foregående år:

- Det forventes, efter de forudsætninger ledelsen anser for sandsynlige og realistiske, en fortsat vanskelig udvikling i selskabet. Årets resultat er fortsat negativt påvirket af den generelle økonomiske afmatning og den deraf afledte skærpede konkurrence i branchen.

Egenkapitalen er reduceret fra 86,8 mio. kr. i 2007 til 10,6 mio. kr. i 2014, og det har fået ejerkredsen bag Daells Bolighus til at skyde 20 mio. kr. ind i selskabet gennem en kontant kapitalforhøjelse.

Ny direktør i januar
Daells Bolighus skiftede ud på den øverste post den 16. januar i år, hvor René Rottgarn overtog direktørposten fra Carsten Rojh, som valgte af fratræde efter 16 år. René Rottgarn har blandt andet fungeret som butikschef i Ikea Odense og direktør i Mega Møbler i Odense.

Varehuskæden - der har butikker i Glostrup, Hillerød, Holbæk, Odense og Kolding - er ejet af Harald Nyborg A/S, som også ejer Harald Nyborg-kæden og byggemarkedskæden Jem & Fix. Bag Harald Nyborg A/S står Kurt Daell og hans søn Erling Daell.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094