Bikazac har udviklet en genanvendelig indkøbspose, der kan hægtes på cyklens bagagebærer, skriver Berlingske.
Cyklisterne slipper derfor for enten at trække cyklen hjem med plastikposen på styret eller have posen i hånden, mens man cykler.
Selvom Bikazacs idé er lavteknologisk, har den vakt stor interesse i både ind- og udland.
De to iværksættere har arbejdet på idéen det sidste år, og nu er næste skridt at få den lanceret i dagligvarebutikkerne.
Indtil videre har det været muligt at købe indkøbsposen via virksomhedens hjemmeside, men fra på torsdag kan den købes i Fakta.