23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kvickly er for ottende gang på Roskilde Festival

Kæden vil i år sætte ny rekord

År for år har butikken, der er indrettet i en container, sat omsætningsrekord, og i år forventer kæden, at der også sættes rekord i salg af økologiske varer.

45 procent af alle varerne i butikken er nemlig i år økologiske, skriver Coop i en pressemeddelelse.

Men der bliver også solgt en hel del øl i butikken, der sidste år solgte 50.000 dåser i løbet af de tre første dage.

Butikken ledes af John Byrian, der til daglig er varehuschef for Kvickly Hyrdehøj i Roskilde.

- Med en ekstra åbningsdag, en rigtig god placering i center Øst og vores erfaring fra tidligere år, håber og tror vi på, at vi kan sætte rekord, både i det samlede salg og i økologiske varer, siger John Byrian.

Han og de 250 medarbejdere er i år forstærket med kædedirektør Søren Steffensen, der arbejder i butikken mandag og tirsdag den 29. og 30. juni.

De 250 medarbejdere er frivillige, kommer fra både Kvickly og andre Coop-butikker, og honoreres kun med en billet til festivalen. Butikken holder åbent fra 7 morgen til 4 nat under hele festivalen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|instance-web04