Administrerende direktør i ur- og juvelerbutikken Klarlund Stig Andersen meddeler, at butikkens salgstal ligger rekordhøjt. Det skriver Jyllands-Posten.
De høje salgstal skyldes i høj grad de mange turister, der kommer til Danmark i sommerperioden, heriblandt kinesere, thailændere og amerikanere. Uden for sommerperioden er det dog danskerne selv, der dominerer.
Andersen siger, at der er sket en klar vending i salget af luksusvarer blandt danskerne. De køber færre ting, men bruger i stedet pengene på bedre og dyrere varer.