Morgenbord trak fulde huse
Handelsstandsforeningen i Birkerød har for 43. gang holdt sit traditionelle morgenbord.
- Det var fantastisk at se alle de mange mennesker i gaden, siger Brian Lund Nielsen, formand for Birkerød Handelsstandsforening.
Nordea og Danbolig havde sørget for, at der blev delt morgenbrød ud ved Pengetorvet.
Der var også en masse andre aktiviteter rundt omkring i byen.
Der var boder på gaden foran flere af byens butikker, blandt andet hos Proppen og Kaffe og The-huset, hvor der var proppet med kunder.