Aldi sænker mælkeprisen - igen
Den tyskejede discountkæde Aldi går endnu en gang foran med en sænkning af prisen på mælk i sine cirka 225 danske butikker.
Det fortæller Dansk Handelblad på sit website.
Vicedirektør i ALldis indkøbsafdeling, Thomas Bang, kommer med følgende forklaring i en pressemeddelelse:
- I Aldi arbejder vi altid efter et klart princip om, at når en råvare falder i pris, i en sådan grad at vores indkøbspris også falder, så skal det komme vores kunder til gode. Det, mener vi, er godt og troværdigt købmandsskab, der skaber tilfredse kunder.
Når Aldi sænker prisen på mælk, plejer resten af dagligvaremarkedet at følge med.